17-04-2016

Forårsklargøring / reparationer

 

Det er underligt at skulle strukturere sine tanker og sætte dem på nettet. Siden her bliver dels et arbejdsredskab for mig mens vi klargøre Sirius og dels et forsøg på at dele vores oplevelser med venner og familie.

Med alenlange huskelister i hovedet har jeg brug for at hælde det ned i lister. Det bliver dejligt at kunne finde dem på 2 sec uanset om jeg er hjemme, på klinikken eller på farten.
I det hele taget er vores sejlerliv blevet meget net baseret. Vores logbog kan eksempelvis findes på
http://www.keepsailing.net/logbook.aspx?mapkey=b60a2ba353834e2a84630c9d0f696a


Sirius trænger til et hovedeftersyn. Det er kendt at Bandholmbådene efter 40+ år er blevet småskrøbelige i ruffet under mastefoden. Hos os er der små fine revner i gelcoaten og der er trængt vand ind i den underliggende balsatræ.

Jeg er ikke sikker på at det er en god løsning at lave det selv i det lange løb. Derfor har jeg indhentet første af 3 tilbud på at få det lavet professionelt.
Samtidig får vi skiftet den ene af vores 3 sø ventiler som viser begyndende tegn på tæring. Den sidder under sø toilettet og kan heller ikke lukkes. I tilfælde af at slangen hopper af, ventilen knækker eller lignende vælter vandet ind af et hul på ca. Ø50
Derfor har vi i sidste sæson haft selvvulkaniserende tape og voks med ombord til at klare en lækage. 
https://www.youtube.com/watch?v=888wQhRcmjQ

Vi skal have en flyttet VHF antennen fra søgelænderet til masten og udskiftet den med en ny
VHF ‘en skal også skiftes, men først når jeg får taget et SRC
(http://www.sejlsport.dk/mere/uddannelse/e-learning/online-vhfsrc-kursus)

I dag eller i løbet af kommende uge satser jeg på at få monteret 2x1m LED striber med 60 LED i hver ombord.
(http://www.biltema.dk/da/Bat/12-V/Indvendig-belysning/LED-liste-2000028425/)

Vores nye Rocna - Vulcan 9kg anker er overdimensioneret i en grad der er småfjollet.
Jeg har tillige købt 25m 6mm galvaniseret kæde. Jeg håber vores sommerferie kommer til at foregå til anker fremfor i overfyldte havne. Med det her set up kan er jeg sikker på at det vil holde!
Ankertypen er en videreudvikling af det traditionelle Rocna anker. Største forskel er nok at roll baren er udskiftet med et større blad.
(http://www.rocna.com/product-range/vulcan)

Bænkene i cockpittet skal slibes ned og lakkeres. Over kistebænkene er der utætheder så vandet har dryppet ind hele vinteren og endt i sumpen.
Jeg har måttet endevende båden for at finde årsagen. Det var nogen lettelse at opdage hvor lidt der skal til at fikse problemet. Jeg frygtede alt fra utæt kølesystem, sø ventiler, revner ved kølen og jeg ved ikke hvad.
Kistebænke låg/sæder skal fuges og den lille rende langs kanten skal renses op så afløb til lænse brønden ikke er fuld af alger og snask.

Storskødet skal skiftes da sokken på det gamle er så udslidt at det falder af i 'totter'.

Fiol blokken i bomnedhalet er gået i stykker sådan at kæberne i klampen kammer over. Det er død irriterende når vi trimmer og den skal også skiftes.
Jeg var i Biltema i går men syntes ikke jeg kunne finde noget der passede mine krav.
Måske bør jeg give dem en chance. Der er jo ikke meget belastning på blokken.
http://www.biltema.dk/da/Bat/Monteringsdele/Blok/Fiolblok-med-hundsvot-og-klampe-2000021534/


I Biltema fandt vi også nyt service til Sirius. 17kr stykket i slagfast plast. Det er da et fund!

Christina er gået i gang med at lave nye koldskums madrasser. Vi kommer til at sove lige så godt som hjemme. Eller bedre!
Sidste år lavede jeg en chefkøje. Dvs. der kan på 1 minut monteres plader imellem sofaerne i salonen så der er køje i hele rummet. Det er super når vi sejler med pigerne. Der er ingen steder de rigtigt kan slå sig eller falde ned når de er om læ, og når vi sejler kan de bare hygge sig uden at vi hele tiden skal være over dem. LÆÆÆKERT!